• mail@universadvokater.dk
• + 45 89 34 35 36
• Vestergade 3, DK-8000 Aarhus C
• Havnepladsen 2A, DK-5700 Svendborg
  
  
• Find person

Hvorfor er det så vigtigt at få registreret virksomhedens rettigheder hos de rette myndigheder?

Statistikker viser, at virksomheder (i EU) har cirka 30 % højere indtjening pr. ansat, når de ejer immaterielle rettigheder i forhold til virksomheder, der ikke gør, og i USA stammer over halvdelen af omsætningen i de 500 største virksomheder direkte fra udnyttelse af immaterielle rettigheder. Eksperter vurderer endda, at disse virksomheders børsværdi afhænger direkte af deres immaterielle rettigheder for så vidt angår mellem 70 % og 90 % af virksomhederne.

Hvis din virksomhed skal tælles med i den sjove del af statistikken, så kan vi hjælpe dig.

I ethvert byggeri indgår materialer.

Indtil afslutningen af Anden Verdenskrig havde byggeriet ca. 400 anvendte materialer, af hvilke stort set hele landet var bygget. I år 1970 havde byggeriet ca. 10.000 anvendte materialer, og i år 2022 anvendes op mod 500.000 forskellige materialer.

Materialeprisstigninger har de seneste år fyldt mere og mere i byggebranchen. I en periode med historisk høj inflation og tårnhøje priser på råvarer er dette højaktuelt.

Mange aktuelle konkurser i byggebranchen skyldes likviditetsproblemer hos entreprenørerne, der har været i klemme i såkaldte fastpriskontrakter, dvs. aftaler uden mulighed for kompensation for prisstigningerne, fordi entreprisesummen ifølge aftalen ligger fast i hele byggeperioden.

Ifølge både de almindelige regler samt efter AB 92 og ABT 93 er der ikke mulighed for kompensation for materiale- og brændstofprisstigninger eller indeksregulering af entreprisesummen, medmindre dette er udtrykkeligt aftalt.

Hvis AB 18 eller ABT 18 er aftalt, har entreprenøren derimod mulighed for kompensation for materiale- og brændstofprisstigninger i første byggeår, og efter første byggeår har entreprenøren mulighed for at indeksregulere entreprisesummen, dvs. forhøje denne i takt med den øvrige inflation i samfundet.

Dette følger af reglerne i AB 18 i §§ 34 og 35, og tilsvarende gælder ifølge ABT 18 §§ 32 og 33.

Det er entreprenøren, der har bevisbyrden, hvilket rent praktisk betyder, at det er entreprenørens arbejdsbyrde at dokumentere kravet om merbetaling mod bygherren.

Dette er desværre ikke ligetil, idet ovennævnte regler opstiller en række betingelser og krav, som skal opfyldes, før der kan kræves ekstra betaling fra bygherren.

Bl.a. er det et krav, at prisstigningerne er indtrådt efter tilbudsdagen, at de er generelt forekommende i branchen, og at de fremgår af officielt prismateriale eller kan dokumenteres på anden måde.

Prisstigningerne skal i øvrigt være ekstraordinære, hvorved forstås, at prisen overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,5 procentpoint for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigninger indtrådt efter indkøbstidspunktet kan ikke medregnes.

Derudover er det bl.a. en betingelse, at godtgørelsen for prisstigningerne udgør mindst 0,5 % af den samlede entreprisesum, medmindre der er rejst tilsvarende berettigede krav herom fra underentreprenører.

universadvokater bistår løbende entreprenører med gennemførsel af krav om kompensation for materiale- og brandstofprisstigninger og i øvrigt også bygherrer og totalentreprenører med at forsvare sig mod sådanne krav.

Har I spørgsmål hertil, eller står I konkret med krav i jeres virksomhed på kompensation for materiale- og brandstofprisstigninger, er I altid velkomne til at kontakte os.

Det koster ikke noget, før vi aftaler det.

Advokat David Kjær Hermansen har udgivet bogen Mangler og produktansvar ved byggematerialer på forlaget BOGUNIVERS. Bogen kan købes på forlagets hjemmeside www.bogunivers.dk eller i boghandlen (ISBN 978-87-9267-318-3).

Er du klient hos universadvokater, kan du bestille bogen gratis på: mail@universadvokater.dk

I de gode gamle dage, for 50-100 år siden, stemplede fabriksarbejdere - og nogle steder også kontoransatte - ind og ud fra arbejde ved at stikke et kontrolkort i et stempelur ved porten. Kom lærlingen 2 minutter for sent, afregnede værkføreren kontant i porten for den tabte tid med en syngende ørefigen. Til frokost, og når klokken blev 16,00,00 forkyndte en dampfløjte, at nu måtte man lægge skruenøgler og blyanter fra sig og finde madpakken frem eller gå hjem.

Den slags foranstaltninger havde man for at sikre, at medarbejderne ikke snød med nogle minutter hist og pist. Det var ikke noget, virksomhederne var tvunget til; de havde bare selv valgt, at det var det smarteste at indrette sig på den måde.

Sådan er det heldigvis ikke længere.

I dag er dampfløjter og stempelure ikke alene blevet museumsgenstande, og it og AI er ved at have udkonkurreret skruenøgler og blyanter.

Folketinget har for kort tid siden vedtaget en lov, der ikke længere giver virksomheder en valgmulighed. Virksomhederne skal senest den 1. juli 2024 indrette et arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.

I dag er grunden heldigvis, at man vil sikre, at medarbejderne ikke bliver snydt for tid, men stempeluret er stadig det samme lige bortset fra at det er blevet digitalt. Straffen er ikke længere en ørefigen til lærlingen, der kommer for sent, men at der kun er det kedelige morgenbrød tilbage. Og så er det i øvrigt heldigvis nu de fleste steder slet ikke muligt at møde for sent; men man kan møde senere.

Det er dét, der hedder fremskridt!

Hos universadvokater ville gerne bibeholde et forhold mellem virksomhed og medarbejdere, der bygger på gensidig tillid, ikke på kontrol. Det er nu for så vidt angår arbejdstiden blevet forbudt ved lov.

Politikerne siger at vi skal. Politikerne siger, at EU siger, at de skal. Vi siger, at vi måske skal til sammen at sige noget til politikkerne.

Vi rådgiver gerne virksomheder og de nye (?) tidsregistreringsregler.